Saa gik der 3 maaneder!

Ja, jeg blev mindet om, at igaar vi mit "3 maaneder i Minnesota" jubilaeum, og hold da op hvor er tiden gaaet hurtigt. Og saa igen, jeg kan naesten ikke huske, hvordan jeg "plejede" at leve? Det er en vildt maerkelig foelelse....

Ugen der er gaaet, har vaeret fyldt med helt igennem specielle og fantastiske oplevelser :-)! Tirsdag bestod jeg min "Written test", som nu har givet mig et "Permit" (midligertidigt koerekort), og jeg er derfor nu klar til at koere bil. Det var en vildt fed, men samtidig underlig fornemmelse, da jeg fik taget billedet til mit kort. Det virker saa.... Forkert?.... At jeg som 16 aarig pludselig maa koere bil! Til gengaeld var tirsdagen ikke KUN en god dag, da vores allerfoerste basketball kamp blev aflyst, fordi der var saa meget sne, at skolerne maatte lukke. Oev oev :-( Vi tog dog til traening alligevel, saa det var fint nok...

Torsdag havde vi saa vores foerste kamp, og det var imod Truman Bluejays. Vi spillede paa udebane og vandt med 17 point, saa der kunne vidst ikke klages paa nogen maade! Det var skoent endeligt at komme igang.

Fredag efter traening var vi ude at spise (mom, dad, Morgan og jeg) for at fejre, at Morgan bestod sin CNA test dagen forinden. Det goer hende nu til Certified Nurse Assistant, og hun er blevet ansat paa det lokale Nursing Home, hvor hun skal arbejde 2-3 gange om ugen efter skole. Vores Nursing Home er plejehjem og skadestue i et, men Morgans job er at tage sig af beboerne.

Loerdag havde vi igen kamp, og denne gang var det en "double day", hvor vi piger spillede foerst, og saa drengene bagefter. Det var vores foerste hjemmekamp, og vi spillede imod Granada Mustangs. Vores kamp endte vi med at vinde med 2 point i allersidste sekund i overtiden, saa det var super intenst. Drengenes kamp var naesten ligesaa intens - de vandt med 1 point i sidste sekund (dog ingen overtid). Alt i alt ikke saa tilfredsstillende, men dog tabte vi ikke ;-)

Jeg har det dejligt, glaeder mig til jul. Savner ikke "hjem", men er glad for min chokolade julekalender, jeg har faaet af Bertelsen, samt skrabekalender og adventsgaver fra mor og far! Tiden flyver afsted, og det er ikke til at begribe, at der idag kun er 6 maaneder til, jeg staar med hue paa og kan kigge ned paa Bisse, fordi han er kommet over for at hente mig hjem.

Glemmer at tage billeder, laver ingen skrapbog eller lignende, for hey.... Jeg nyder hvert eneste sekund, og det er nok! Allerede nu kan jeg sige: Det er langt fra sidste gang, jeg er i Minnesota. Ligesaa meget som jeg glaeder mig til at se min familie og mit andet hjem igen, ligesaa meget har jeg lyst til at blive her for evigt. Jeg foeler mig hjemme...

-Line

PS. Her er koldt :-( minus 10-15 grader i dagtimerne.