søndag den 28. november 2010

Thanksgiving!

Saa gik der endnu en uge, og jeg synes hele tiden, at mit ophold bliver kortere og kortere....

Skole ugen der gik var meget kort, da vi onsdag formiddag alle sammen blev sendt hjem. Oprindeligt var det planen at vi skulle have vaeret i skole mandag-onsdag, og saa ellers have fri torsdag-fredag i forbindelse med thanksgiving, men saadan gik det ikke til. Onsdag i vores 4. time (vi har 8 timer om dagen) blev der meddelt over hoejtalerne, at alle elever skulle reportere til frokost 20 minutter foer tid. Da vi kom til frokost i cafeteriaet 11.15 blev det saa meddelt, at vi havde en halv time til at spise i, og derefter 15 minutter til at faerdiggoere eventuelle projekter og pakke vores ting, for derefter at tage hjem. Dette var grundet is paa vejene (3 cm tykt lag over ALT) samt en slem slem snestorm paa vej, der skulle lukke alle veje i omraadet inden for faa timer.. Saa hjem kom vi under dyner og taepper med varm kakao og tegnefilm. Dagen var dejlig lang og afslappende, og vi kunne af gode grunde ikke rigtig foretage os noget, da vi skulle holde os indendoers. Dog tog vi over til faster Nikki om aften for at hilse paa Nate, Steph og Mina Mae (Ricks nevoe, hans kaereste, og deres datter som snart fylder 1 aar), da familien aldrig har set Mina foer, fordi Nate og Steph bor i South Carolina og kun var hjemme pga. thanksgiving. Det var en rigtig hyggelig dag og en god start paa vores Thanksgiving break :-)!

Torsdag tog vi afsted til Thanksgiving omkring kl. 12.00 og vendte foerst hjem igen ved 21-tiden om aften. Vi var 45 mennesker, saa der var selvfoelgelig en hel del nye mennesker, men vi regnede paa aften forinden, at jeg kendte 27 personer allerede. Det var super hyggeligt, og mindede mig meget om vores "1. juledag" hos momse, tilbage dengang hvor Lene og Tommy osv. deltog.. Det var egentlig bare en masse laekker mad, en masse mennesker der hyggede sig med enten boldspil, computer spil, sport i tvet, snak, vin, etc. :-) Rigtig hyggeligt (og ja, kalkunen ER bare super laekker!!!!).
Fredag var den laenge ventede og meget omtalte "Black Friday". Dette er den officielle "skyd julen igang" dag, hvor alle butikker aabner kl. 04.00 om morgen med MEGA udsalg (stortset alting til under halv pris). Steph, Morgan, mom og jeg tog afsted kl. 03.00 den nat/morgen, saa vi kunne vaere der, naar butikkerne aabnede. Dette var helt saa mange mennesker der var, men det var skam gode tilbud og en sjov oplevelse. Vi shoppede loes og var hjemme i seng igen kl. 10.30 den morgen, HA HA ;-) Fredag aften spiste vi alle sammen (vores familie, nikki, grandma, alyson (nikki's datter) og hendes mand samt 2-aarige soen, samt steph & nate) aftensmad sammen og spillede kort. Det var rigtig hyggeligt.

Igaar loerdag holdt vi Mina Mae's 1 aars foedselsdag, da hendes foedselsdag er om ca. 2 uger. Vi var 30 mennesker til foedselsdag kage og taco's. Hun fik saa mange fine gaver, at de ikke kunne alle sammen med hjem til South Carolina paa en gang (de flyver).
Idag har vi sovet laenge. I loebet af eftermiddagen var vi ovre og sige farvel til Alyson og Adam samt Nate og Steph, da de alle tog hjem - Alyson og Adam til Minneapolis, Steph og Nate til South Carolina..

Jake har vaeret hjemme hele weekenden, saa det har vaeret super hyggeligt. Jake er en af Mitchel's "venner", som flyttede til Trimont for ca. 2 aar siden, hvor han flyttede ind her hos Rick og Cindy, fordi han ikke kunne med sine foraeldre. Han boede saa her i kaelderen indtil i sommers, hvor han begyndte paa college. Cindy omtaler ham "my other son", og han er helt bestemt som en ekstra bror for baade Morgan og jeg, saa det var dejligt at have ham hjemme i weekenden :-)

Alt i alt har det vaeret en fed fed weekend, og jeg ser nu frem til jul!
Ugen der venter byder paa basketball saesonstart med kamp tirsdag, torsdag og loerdag, saa den faar ikke for lidt. Derudover skal jeg til teori proeve 10.30 imorgen tidligt, og derefter skal jeg ned og hente min uniform til basketball, saa det bliver spaendende at se hvilket nummer jeg har faaet (et sted imellem 3 og 55).

do you ever hear me calling?
cause every night
i'm talking to the moon,
still trying to get to you.

mandag den 22. november 2010

Foerste uge med GBB!

Betragt dette som mit saedvanlige soendags indlaeg (Ja, jeg ved godt det er mandag, men naar man holder weekend, saa holder man altsaa weekend, HA HA).

Ugen der er gaaet har vaeret den LAENGSTE og uden tvivl ogsaa den fysisk haardeste, jeg hidtil har haft, men det har vaeret det hele vaerd. GBB (Girls Basketball) startede nemlig i mandags, og det betyder traening 2-2,5 timer hver eneste dag efter skole. Da jeg vaagnede og stod ud af sengen tirsdag morgen kunne jeg knapt nok gaa, men jeg kom afsted i skole og til traening, hvilket resulterede i, at jeg onsdag morgen havde endnu mere ondt end dagen forinden. Dog blev det torsdag morgen langt bedre, og jeg har ikke vaeret oem siden, saa der er tydeligvis sket fremskridt paa det punkt.... Det er ogsaa utroligt, som vi alle sammen allerede kan maerke det paa vores kondi, der er blevet en hel del forbedret allerede (der er dog stadig lang vej til hvad coach kalder "basketball shape", saa der arbejdes stadig haardt).
Vi er kun 18 piger til traening, hvilket ikke er ret mange, da vi skal stille med 2 hold, men til gengaeld giver det bonus ved, at der er langt mere tid til at fokusere paa den enkelte spiller, og alle faar lov at spille mere, end hvis vi var 10 ekstra :-) Vi har det super hyggeligt, og man kan tydeligt maerke, at selvom det er serioest og meget meget intensivt, saa er det paa ingen maade paa samme niveau som volleyball - til basketball har vi rent faktisk lov til at hygge os med det, vi goer..

Pigerne har haft "drillet" mig en del, da det er piger, der har dyrket alle former for voldsomme sportsgrene siden de var 8 aar, og derudover har (som de selv siger) "lidt ekstra numse, at lande bloedt paa" :-) De driller fordi, de mener, at det lyser langt vaek, at jeg ikke er basketball spiller, men danser. Kayla sagde det saaledes den anden dag: "Jeg glaeder mig til at se dig i action, for du er simpelthen saa yndig. Jeg ville altsaa oenske, at jeg var lige saa elegant, som dig Line - du ser altid saa elegant ud, selv naar du falder goer du det med ynde!" Mens hun sagde dette kiggede jeg paa mig selv ifoert alt for store og slidte jogging bukser, sko der var mudrede, en kaempe tshirt, og en knold i nakken - men naa ja, jeg er vel yndig? ;-) HA HA!

Idag naevnte pigerne, at jeg for alvor var blevet basketball spiller. Dette var fordi, jeg efter traening var udstyret med en blodig rift paa overarmen, et blaat maerke paa skulderen og et brandsaar paa hoften. Av av, men noej hvor var det skaegt!

Ugen der begyndte idag er dejlig kort. Kun mandag-onsdag i skole (faar hoejst sandsynligt fri onsdag pga. for meget sne). Torsdag er det Thanksgiving, hvor vi skal spise en masse laekkert mad med familien, og fredag er "Black Friday", som er den officielle "Juleshopping & Jule-pynte-op" dag. Glaeder mig meget til at opleve en helt ny hoejtid, det bliver spaendende....

Alt i alt har jeg det rigtig godt.
"Mama there's no way you will ever lose me,
giving me away is not goodbye"

lørdag den 13. november 2010

Snevejr? Nej, tak.

Silly sissy :-) let's just call it: LOVE!

Gaderne i St. Paul kl. ca. 10.30 loerdag. Det er en del vaerre herhjemme "paa landet" :-)

Tid til en lille opdatering paa mit fantastiske amerikanske liv :-)

Ja, saa blev det vidst tid til en opdatering igen. Maa indroemme at jeg har vaeret lidt sloev med at faa skrevet mine ugentlige opdateringer, men der sker simpelthen bare saa mange ting omkring mig, at det foerst og fremmest er svaert at holde styr paa, og dernaest svaert at finde tid til at faa det skrevet ned ;-)

Denne uge har vaeret dejlig kort i skolen. Vi havde helt almindelig skole mandag og tirsdag. Onsdag startede dagen med "Pepfest" (Samling i hallen) for at sende volleyball toeserne ordentlig afsted mod State Championship. Alle senior moms var dukket op og havde i faellesskab forberedt underholdning - De er nu nogle fantastisk morsomme mennesker, og noej hvor gaar de op i det!

Torsdag tog vi (Morgan, Becca, Tayler, Bryan og jeg) op til Xcel for at se pigerne spille den foerste kamp. De vandt og var derefter sikret minimum en 4. plads ved mesterskaberne. Derefter tog vi til Mall of America og hyggede et par timer. Vi fik hver isaer klaret et par julegaver, og derefter gik turen hjem. Vi tog afsted kl. 07.30 om morgen, og var hjemme lidt efter 21.00, saa det var en meget lang dag!

Fredag koerte vi igen op til St. Paul for at se pigerne spille. Denne kamp var vi alle meget nervoese for, da vi skulle spille mod det hold, der var ranked #1 (vi var selv ranked #4 hele vejen igennem). Det blev en to timer lang meget meget intens volleyball match, og da modstanderne missede den sidste serve var der glaedestaaerer og masser af larm paa vores side af hallen! Dette sendte os direkte i finalen loerdag.
Efter kampen fredag tog vi til Mall of America for at spise aftensmad, og derefter tjekkede Morgan og jeg ind paa et hotel med en ven af familien, saa vi ikke behoevede at koere hele vejen tilbage.

Idag, loerdag, var der igen kamp, men det var dog ikke det foerste, vi taenkte paa, da vi vaagnede og kiggede ud af vinduet imorgen. Allerede paa davaerende tidspunkt (08.30) laa der omkring 10 cm sne, og snestormen fortsatte hele dagen. Vi har ligenu her i Trimont 30 cm sne, og sneen falder endnu - dog i meget mindre maengder. Volleyball kampen var endnu engang lang og meget meget taet, denne gang endte det desvaerre ikke til vores fordel. Vi kom hjem med en 2. plads ved Volleyball State Tournament 2010, saa der er intet at vaere "shamed of" :-)

Imorgen skal vi hele familien til soendags-gudtjeneste for foerste gang. Det bliver helt fint. Selvom det egentlig ikke siger mig saa meget, saa har jeg det helt fint med at tage med for familiens skyld. Mom siger, at normalt insisterer hun kun paa at hendes boern tager med paa Youth Sundays (imorgen) og alle soendage i december. Alt den snak om at kirken herovre er meget anderledes og meget mere livlig er altsaa ikke sandt. Det kan godt vaere, at det er saadan NOGLE steder i USA, men her i Trimont er det altsaa bare en gammel graa-haaret man, der praediker i 45 minutter - noejagtigt ligesom i Hundige Kirke, slet ingen fest her du :-)

Paa mandag starter GBB (girls basket ball), og det bliver super spaendende. Jeg skal til laegen mandag morgen og har taget en "sports qualified physical exam", der beviser, at jeg er i fysisk form til at deltage i en sportsgren sponsoreret af skolen. Foerste traening er 15.30 paa mandag!

"Blessed to have been there"
- Line

fredag den 5. november 2010

Mor har oensket, mor skal faa :-)!

Ja, saa er det vidst paa tide, at jeg langt om laenge faar oploadet nogle billeder af mit vaerelse, saa mutti kan se hvordan jeg bor (bare rolig, det er kun halv anden maaned siden, jeg lovede det foerste gang. Hi hi).
Idag er jeg kommet tilbage paa mit eget vaerelse, og vi mangler kun at faa styr paa nogle ganske faa ting nu: fodpaneler, stikkontakter og et ur paa vaeggen! :-)

Kaere Papz..... Jeg lover dig EN ting: du vil aldrig igen se mit klaedeskab og/eller vaerelse saa nydeligt, for noej det var kedeligt, og jeg forstaar nu, hvorfor jeg roder saa meget i Danmark! ;-)


Ja, saa kom jeg endelig paa plads, og det er blevet super laekkert med de lyseroede og groenne farver! Mangler dog et stort sort ur paa den groenne vaeg.

Her kommer jeg til at bruge mange loerdag/soendag morgener med lukkede oejne! Ha ha. De hvide cirkler paa vaeggene er bordskaanere fra Ikea, som vi har malet og nu bruger som opslagstavler. Super fed ide!

mandag den 1. november 2010

Wow, I'm behind on this whole blogging thing..

Ak ja, ak ja..

Denne uge har vaeret helt som den plejer: Skole og volleyball. Vi bliver ved med at vinde, og naeste weekend gaelder det States - super spaendende :-)!

Mine senior pictures er endelig kommet paa CD, saa nu skal jeg vaelge, hvilke jeg vil have som prints osv. osv. Det glaeder jeg mig meget til, for der er rigtig mange forskellige billeder!

Idag fik jeg papir paa, at jeg officielt kan faa lov til at tage koerekort herovre, og paa fredag faar jeg mit "blue-card", som beviser at jeg har modtaget teori-undervisning og nu er klar til min teori-proeve. Min teori-proeve kan jeg tage saa snart, jeg faar sendt mine papir til Danmark, faar pappi's underskrift, og faar dem retur til Minnesota igen (SKAL dog bestaa testen inden 1. december 2010). Efter jeg bestaar, faar jeg udstedt et "Permit", som giver mig lov til at koere rundt omkring ligesaa meget jeg vil, saa laenge der er en person paa minimum 21 aar ved siden af mig i bilen. Naeste skridt mod et koerekort er at koere 10 timer om natten og 20 timer om dagen med en voksen (over 21 aar) i bilen. Naar jeg har gjort det, skal jeg til "Behind the wheel" i 6 timer, som er de officielle koeretimer. Efter det er overstaaet kan jeg tage min "Road test", forhaabentligt bestaa, og blive indehaver af et D-License (Maa koere bil, traktor, van, truck, etc.) Dog skal man have vaeret indehaver af sit Permit (det jeg kan faa efter teori-proeve) i 6 maaneder foer man kan tage koerekort, og derfor haster det hele en smule, hvis jeg skal naa det inden graduation!
En ting er sikkert: MINNESOTA, WATCH OUT!!!!!! ha ha ha.

Forresten har weekenden vaeret super duper. Loerdag flyttede Morgan og jeg rundt paa hendes vaerelse hele dagen (naeste weekend gaelder det mit vaerelse), og om aften saa vi toesefilm og spiste popcorn.
Soendag var vi til halloween party hos Madison, og det var som altid super hyggeligt i dejligt selskab.

Nu er det paa tide at faa sendt et brev afsted mod Hundige og saa hoppe i seng.

Love Line