en kaempe forandring i tredje uge!! :-)

Puha, saa blev det tid til at proeve at blogge med amerikansk tastatur, det skal nok blive sjovt!

Min tredje uge i Trimont har vaeret lang, og der er sket en masse. Jeg er fyldt med baade positive og negative indtryk, og jeg har svaert ved at adskille dagene fra hinanden.

Sidste uge var "Homecoming" week, det var spaendende. Mandag aften holdt vi Coronation, hvilket betyder, at aarets konge og dronning blev kaaret. I et af mine tidligere indlaeg kan i se et billed af jeg og to af mine veninder- vi var alle 3 nomineret, saa vi fik fundet fine kjoler og de flotte frisurer frem. Vinderen var desvaerre ingen af os, men vi havde en dejlig aften! Efterfoelgende tog vi paa Perkins endnu engang og spiste et meget sent maaltid, noej det er altsaa svaert at vende sig til kulturelle forskellige som disse. Alle dage i Homecoming week er forskellige "dress-up days", og mandag var "Twin-day". Jeg var klaedt magen til Mari, som er den norske udvekslings elev fra skolen, det var skaegt.

Tirsdag skulle alle laerere klaede sig som teenagere, og alle elever klaede sig som skolelaerere. Hold da op, der var mange sjove udklaedninger! :-) Tirsdag aften havde vi som saedvanligt volleyball, og det gik godt - alle tre hold vandt endnu engang.

Onsdag var "Pop-culture day", og jeg var klaedt som Snoggie (en popstjerne fra et amerikansk tv-show, som ikke vises i Danmark). Det var skaegt, og vi moedtes en hel flok piger om morgen, saa vi alle kunne klaede os ens ud.

Torsdag var den bedste dag, og den dag, som alle havde set frem til: "Class-color day"! freshmens var brune, sophomores groenne, juniors orange og seniors (mig) pink. Jeg var ifoert vores klasse-tshirt, pink gemacher, pink sutsko, pink armbaand, pink cardigan, pink blomst i haaret, pink haarbaand, og endda falske oejnvipper i pink- det var vildt, og det var morsomt!

Fredag var "Black and blue day" (det er skolens farver). Det var kun en halv skoledag. Derefter havde vi Paraden, hvor alle Homecomming nominerede skulle koere med i flotte biler- Mari og jeg koerte i en aaben, roed Mustang fra 1969. Paraden var gennem hele Sherbun og endte paa skolen, hvor bandet spillede og vi havde en kaempe "Pepfest" i hallen med masser af underholdning. Fredag aften var Homecoming night, og jeg arbejdede med at servere suppe for at tjene penge til min klasse-tur til Washington i foraaret. Efterfoelgende saa vi selvfoelgelig alle sammen fodboldkampen, som vi desvaerre tabte. Dette afholdte os dog ikke fra at holde en fest paa fodboldbanen efterfoelgende med DJ, lejrbaal og masser af glade mennesker- det blev sent. Morgan og jeg tog hjem og "hottubbede"!

Loerdag morgen skulle vi afsted til Volleyball turnering, og vi vendte hjem ved middagstid med en fin 3. plads :-) Vi kunne dog godt have gjort det bedre.. Loerdag aften holdt vi "fest" herhjemme for at fejre at min storebror, Mitch, var hjemme i weekenden (han gaar paa college 3 timer herfra).

Soendag var slap-af-dag, DET VAR TILTRAENGT!!!!!!

Det var den positive side af min tredje uge i Trimont, Minnesota. Desvaerre har der vaeret en mindre god side af denne uge.. Torsdag morgen kl. 05.00 vaagnede jeg med vand til anklerne (jeg bor i kaelderen). Det havde paa davaerende tidspunkt regnet i 30 timer, og det fortsatte en doegn efterfoelgende. Dad, Morgan og jeg var i gang i to timer med at toemme kaelderen for ting, der kunne reddes. Dette indkluderede desvaerre ikke min telefon, mit kamera, min ipod og min computer - disse ting kunne ikke reddes. Jeg loeftede min computer og saa vandet dryppe ud af tastaturet, det var en meget ubehagelig foelelse at staa med kort inden, jeg skulle afsted til skole.

Jeg tog hen til Madison foer skole den morgen, og vi talte sammen om det hele. De havde ogsaa vand i kaelderen, men havde ikke faaet oedelagt noget. Efter skole tog jeg med Madison og Mari hjem, og vi slappede af til en god film det meste af aften. Da jeg tog hjem ved 20.00 tiden, kom jeg hjem til et chok. Jeg kom hjem til et tomt hus, bogstavelig talt tomt. Mom var paa arbejde, Morgan hos en veninde, og Dad paa lossepladsen med hele vores hjem. gulvet og dele af vaeggene i kaelderen var vaek, det samme var alle moeblerne. Tilbage var et billede af mig og mine foraeldre i en ramme samt en masse blaesere, der skulle toerre kaelderen. Jeg var lamslaaet. Den nat tilbragte jeg i gaestevaerelse hos Madison, og det var dejligt ikke at vaere alene i det tomme hus. Natten til loerdag sov jeg paa en madras i computer rummet herhjemme.

Vi er ved at have en normal hverdag herhjemme nu, men kaelderen er stadig totalt skadet. Jeg sover paa en madras paa mit vaerelse i kaelderen nu, men har stadig hverken vaegge eller ordentligt gulv, det er kun for at have et sted at tilbringe naetterne. Vaerst er det dog for Mom og Dad, som staar med et oedelagt hjem. Mom er tilmed blevet fyret. Hvis vi er heldige faar vi maaske erstatning af selve byen for moeblerne, det faar vi at vide paa mandag.

Denne uge har allerede nu vaeret meget bedre! :-) Igaar var en helt almindelig kedelig dag i skolen, men da jeg kom hjem var min pakke endelig kommet. En ny troeje, et ur og et par laekre gummisko er jeg nu indehaver af, mums. Igaars aftes tog vi paa toesetur til biografen og saa "Easy A". Vi havde biografen helt for os selv, og det forstaar man godt, for noej en daarlig film. Ha ha!

Idag har vi haft endnu en almindelig skoledag efterfulgt af volleyball kamp hjemme. Vi vandt det hele endnu engang, saa det gaar bare super godt.

Med denne opdatering vil jeg ikke have nogen til at have ondt af mig, for jeg har det fint trods alt det kaos :-) Det vigtigste for mig er, at jeg lever, jeg er rask og min familie har det godt. Jeg kommer igennem hver dag med et smil, og som min kaere farmand derhjemme siger "der er ikke sket noget, dit kreditkort ikke kan fikse"!

i love my mom!

16 years had come and gone.
For momma they flew by,
but for me they drug on and on.
We were loading up that Chevy
both trying not to cry,
momma kept on talking
and putting off "goodbye"
then she took my hand and said
"Baby don't forget:
Before you hit the highway
you better stop for gas,
and there's a 50 in the ashtray
in case you run short on cash.
Here is a map and here is a Bible
if you ever lose your way.

Just one more thing before you leave,
don't forget to remember me"

This downtown apartment sure makes me miss home,
and those bills there on the counter
keep telling me that I am on my own.
And just like every Sunday I called momma up last night,
and even when it's not, I tell her everything's all right.
Before we hung up I said

"Hey momma, don't forget:
To tell my baby brother I'll see him in the fall,
and tell my grandma that I miss her
yeah, I should give her a call.
And make sure you tell daddy that I am still his little girl,
yeah, I still feel like I am where I am supposed to be,
but don't forget to remember me"

Tonight I find myself kneeling by the bed to pray,
I haven't done this in a while
so I don't know what to say, but..
Lord, I feel so small sometimes in this big old place.
yeah, I know there is more important things, but
don't forget to remember me. 
Don't forget to remember me..

Dette er en fantastisk sang, som jeg gerne vil dedikere til min kære mor!
http://www.youtube.com/watch?v=lmAi_qJoPbU - linket er her, hvis nogen skulle have lyst til at lytte.

Coronation 2010! Mari & Madison - fantastiske piger.

Homecoming blomst og program

two weeks down! :-)

"at rejse er at leve" & jeg kan kun sige, at jeg virkelig føler, at jeg lever!

Så blev det vidst tid til en rigtig update, der kan informere lidt om mine første uger i Trimont, Minnesota.

Jeg drog afsted på mit livs eventyr lørdag d. 4. september meget tidlig morgen, og efter 23 timers rejse ankom jeg til lufthavnen i Minneapolis. De 23 timer gik med at flyve til London sammen med de andre sts-elever, vente en masse i London, flyve videre til Chicago, og så flyve fra Chicago til Minneapolis. Da jeg ankom i Chicago var jeg for første gang i mit liv på helt egne ben, det var en vild fornemmelse at vide, at jeg var helt alene om alting, men samtidig var jeg træt efter at have været afsted i omkring 20 timer allerede på det tidspunkt, så jeg tog det meeeeget roligt ;-)! Jeg følte mig selvstændig og modig, da jeg gik rundt helt alene med min rygsæk på skulderen og mine sko i hånden (av hvor gør fødder ondt efter 9 timer i et fly) og kiggede på alle menneskerne i Chicago.

Mit første møde med min nye familie var i Minneapolis kl. ca. 20.00 lørdag aften. Det var meget specielt, og noget vi alle griner af, hver gang det bliver nævnt. Jeg koncentrerede mig om at komme ud af flyet og hente min bagage, og derefter ville jeg forsøge at finde mom (Cindy), da det var hende der skulle hente mig. Da jeg havde stået halvt sovende og ventet på min bagage i ca. 5 minutter med min STS-rygsæk på skulderen mærker jeg pludselig noget der prikker mig på skulderen. Jeg vender mig om, og en fremmed kvinde siger "aaaaand yoooou aaaare?" imens hun kigger spørgende på mig. Efter et kort sekund går det op for mig, at det er min mom, og vi omfavner hinanden, som havde vi altid kendt hinanden. Min dad var der også, han omfavnede mig også. Det var meget specielt, og vi grinte en del alle tre, fordi ingen rigtig vidste hvordan, de skulle reagere. Vi kom ud til bilen og kørte straks til Minnesota State Fair.

Vi ankom til Minnesota State Fair ved 21-tiden, og jeg fik hurtigt skiftet tøj, hvorefter de tog mig med hen til en kæææææmpe lade. Uden at overdrive vil jeg gætte på at den var ca. ligeså stor som Brøndby Stadion. Det var enormt!!!! Inde i denne lade var der køer, køer og lidt flere køer. Det var her jeg for første gang mødte min søster, Morgan :-) Hun har to køer, som hun viser på forskellige Fairs. Det går ud på at hun har en pind, som hun kan styre sin ko med, og så går der 8 køer med ejere rundt i en manage, de bliver så bedt om at gøre forskellige ting imens de bliver bedømt, og til sidst er der en der vinder. Morgan's ene ko vandt, og den anden blev nummer 3, så det var jo rigtig flot.. I dagene på State Fair boede vi på hotel, og Morgan er ligeså ustyrlig som jeg selv - hun "kicked me out of bed" den første nat, fordi hun sover ligeså uroligt som jeg selv. Ha ha! Generelt var State Fair en kæmpe oplevelse, jeg så en masse forskellige dyr, jeg så et får føde sit lam, så de vildeste heste-shows, smagte en masse "Fair food" (meget friture mad), osv. Det sjoveste jeg prøvede var da Morgan og jeg skulle have en dessert, og hun købte "deep fried oreos" til mig. Aldrig har jeg prøvet noget så ulækkert!! Det var som at spise en chokolade kiks pakket ind i pomfritter, føj..

Mandag eftermiddag gik turen for første gang til mit "rigtige" hjem i Trimont, Minnesota. Det var en køretur på ca. 2 timer, og selvom jeg på daværende tidspunkt havde været der i 1½ døgn følte jeg stadig, at det var mærkeligt at være SÅ tæt på fremmedmennesker i så lang tid af gangen, men køreturen lettede faktisk stemningen en helt del, og den gjorde mig virkelig en del af familien. Vi fik snakket om en masse kulturelle forskelle, og de ville vide en masse om Danmark og min familie derhjemme. Da vi havde kørt ca. en time kom vi forbi et meget berømt æble-sted (nej, jeg husker ikke hvad det hedder), hvor vi stoppede i ca. ½ time for at købe forskellige æbler. Der smagte jeg min første "apple pie" og vi hyggede os rigtig meget.

Endelig hjemme!!!!! Jeg bor i en by med kun 700 mennesker, men mærker det ikke, da der ligger 4 af sådanne byer op og ned af hinanden, som deler skole, shopping muligheder, osv. :-) Der bor rigtig mange unge mennesker i både Trimont og byerne omkring.. Vi bor i byens største hus og lidt uden for byen har vi en gård, hvor alle Morgans køer bor. Huset har en stue-etage med 2 soveværelser, badeværelse, computer rum, køkken og spisestue. I kælderen har vi en dejlig dagligstue, et vaskerum, et badeværelse, et gæste rum & mit værelse. Jeg har fået Mitch's (storebror) gamle værelse efter han flyttede i sommers, så de første par dage her var det meget tomt og kedeligt. Nu har jeg fået pink dynebetræk, pink gardiner, grønne tæpper, grønne puder og billeder på væggene- her er dejligt! Til huset hører der en baghave med hot tub, skur, blomsterbed, terrasse og en masse græs. Der hører også en forhave med maaaaasser af græs, et blomsterbed og 2 terrasser. Derudover har vi en garage som er bygget på selve huset, den skal laves til pejsestue her til vinter. På den modsatte side af gaden har vi vores lade, hvor vi opbevarer græsslåmaskine, snerydder, campingvogn, osv. Derudover har vi en lille hyggelig have derovre, med blomsterbed og græs. Og endnu en have hvor Mitch har sit basketball net osv.. Vi bor stort og flot, men ikke overdrevet og luksuriøst. Det er et dejligt hjem.

Jeg startede i skole tirsdag d. 7. september, og fordi jeg ankom til byen om mandagen havde vi ikke nået at få skrevet mig op på skolen, så jeg skulle først meldes ind og have lavet skema og blabla tirsdag morgen, det var meget forvirrende! Jeg fik bare et tilfældigt skema, og næste morgen var jeg så inde og ændre nogle af timerne. Det gjorde jeg et par gange - nogle af gangene var det mig der ønskede det, og andre gange var det nødvendigt for mine eksamerne. Alt i alt var den første uge i skolen forfærdeligt rent fagligt, fordi jeg ikke kunne finde rundt, fik nyt skema hver dag, så gik forkert en del gange, var LIGE ankommet, så mit engelsk var stadig "rustent" osv.. Men heldigvis var det kun det faglige der var noget møg, for mennesker er super søde, og man danner hurtigt indtryk af de forskellige mennesker og "vælger" sine venner. Jeg er meget sammen med Madison og Mari (ven af familien og hendes udvekslingselev fra Norge) samt en masse af volleyball pigerne. Vi har det rigtig sjovt sammen, og jeg føler allerede, at jeg passer ind.. Min første fredag i USA levede jeg som en rigtig amerikaner: tog til football kamp i øsende regnvejr, drak varm kakao og heppede på drengene. Da kampen var slut tog vi alle i samlet flok til "Perkins" hvor vi bestilte store måltider kl. 22.00 om aften. Jeps, det var en ny oplevelse!!!! Selve stemningen og atmosfæren hele dagen og aften var så cool.. 

Min anden uge i skolen har været rigtig god, jeg har ikke haft nogen skemaændringer, jeg er ved at kunne få styr på mine lektier, jeg ved nøjagtigt hvor alle min lokaler ligger, og jeg er begyndt at vænne mig til det hele. Skolefrokost i al almindelighed er ret kedeligt, men der er virkelig ingen der medbringer mad selv. Hver dag er der en ny ret. Vi har indtil videre fået ting som Pizza, Kyllinge burger, Kartofler og skinke, Hot dogs, Oste/Brocolli suppe, osv. Er der en dag man ikke ønsker den frokost der er på menuen, så har de ALTID salat bar man kan vælge, og der er altid fri toast, syltetøj og peanutbutter. Så der er muligheder for alle :-)

Her går man meget op i hvilke dage, man har hvilket tøj på. F.eks. går hele skolen i "dress up mode" når pigerne har en volleyball kamp, dvs. at folk møder op i kjoler, skjorter, habbitbukser, stiletter, you name it, selvom de bare skal i skole. Man er meget "out of the group" hvis ikke man følger de forskellige dress ups. Hver onsdag er det "comfi-day" hvilket betyder at man "out of the group" hvis ikke man møder op uden make op og i ført joggingtøj- den dag kan jeg godt lide, ha ha. De andre dage bestemmer man selv, men der er alligevel en form for dresscode, da alle og enhver går i jeans og flotte bluser, og gør man ikke det, så kigger folk en ekstra gang..

I næste uge har vi Homecoming Week (det begynder imorgen), så der er forskellige "dress up days" hver eneste dag i denne uge. Mandag er twin-day, så to personer skal komme i samme tøj (jeg har Mari). Tirsdag skal alle elever komme klædt som lærere og omvendt. Onsdag skal man komme klædt som en popstjerne (jeg har Lady Gaga). Torsdag er class-color-day, så hver årgang har en klasse (Seniors/mig har pink). Fredag er black & blue day, da det er skolens farver. Så vi har været på tøse-shopping hele weekenden for at finde alt det udklædnings stuff, vi skulle bruge. Hele denne uge er alt sammen udelukkende pga. fodbold drengenes Homecomming kamp fredag aften, som vi selvfølgelig skal til! En anden meget populær ting ved Homecoming week er TP-night, som er torsdag aften. Der mødes alle seniors kl. sent om aften for at pakke hele skolen ind i toiletpapir, så den ligner møg fredag morgen..

Imorgen aften er der Cornation, hvilket er der hvor de annoncerer hvem der er nominerede for King & Queen, og også imorgen skal der stemmes om dette. Jeg er blandt de nominerede, men man kan ikke stemme på mig, da jeg er udvekslingselev. Det bliver alligevel en vild oplevelse! På fredag bliver det hele afgjort og kronerne bliver uddelt.

Jeg har det rigtig dejligt, og tiden flyver afsted. Kan slet ikke mærke, at jeg kun har været her i to uger- det føles som for evigt. Men på den rigtige måde! Det er ikke "åh tiden går langsomt, jeg vil hjem" for evigt, men derimod en følelse af at passe ind. Jeg tager mig selv i at glemme hvordan mit værelse i Danmark ser ud, glemme hvad jeg plejede at få tiden til at gå med, og finde det fjernt hvordan mine hverdage plejede at være. Det er en dejlig fornemmelse! Jeg har nu ca. 38 uger tilbage, men jeg er så glad for at være her og være en del af det hele, at jeg slet ikke vil tænke tanken..

Håber at alt derhjemme er vel!

Godnat og sov godt

Line Deichmann Egelund

PS. Jeg er blevet informeret af både familie, lærere, veninder og ja folk i al almindelighed, at vi har mellem 5 og 6 måneder med frostgrader og snevejr, så jeg kan godt forberede mig på en vild vinter! Det bliver underligt. Men tilgengæld plejer der at ligge sne i haven helt op til navlen ca. hver eneste jul, så det kunne være lækkert!

PPS. Min værtsmor har spurgt ind til om min familie rejser, og jeg nævnte at mor, far og Bisse tager til Miami og Orlando til jul. Dertil foreslog hun, at jeg fløj hen og besøgte dem i Miami. Det er ikke noget jeg har besluttet eller tænkt videre over.. Men hey, et par dage i varmen for at få et afbræk fra ½ års vinter..... Tjoooo hvorfor ikke ;-) Derudover skal Morgan og jeg til South Carolina til foråret for at besøge noget familie.

velkommen til min blog..

Hej alle sammen.

Jeg har oprettet denne blog I HÅB OM, at jeg engang imellem vil få tid og overskud til at ligge en update ind her fra mit amerikanske eventyr! Jeg vil komme med den første "fortælling" og opdatering i denne weekend, og I vil derefter løbende kunne følge mit ophold og min udvikling.

Indtil videre kan jeg give en kort besvarelse på de spørgsmål, jeg har fået flest af, og derved fortælle, at jeg har det rigtig godt, er landet sikkert, havnet blandt dejlige mennesker, og at vejret er ca. ligesom i Danmark, dog en smule varmere i dagtimerne.

Kram & tusind tanker til Danmark fra Trimont, Minnesota
Line Egelund