two weeks down! :-)

"at rejse er at leve" & jeg kan kun sige, at jeg virkelig føler, at jeg lever!

Så blev det vidst tid til en rigtig update, der kan informere lidt om mine første uger i Trimont, Minnesota.

Jeg drog afsted på mit livs eventyr lørdag d. 4. september meget tidlig morgen, og efter 23 timers rejse ankom jeg til lufthavnen i Minneapolis. De 23 timer gik med at flyve til London sammen med de andre sts-elever, vente en masse i London, flyve videre til Chicago, og så flyve fra Chicago til Minneapolis. Da jeg ankom i Chicago var jeg for første gang i mit liv på helt egne ben, det var en vild fornemmelse at vide, at jeg var helt alene om alting, men samtidig var jeg træt efter at have været afsted i omkring 20 timer allerede på det tidspunkt, så jeg tog det meeeeget roligt ;-)! Jeg følte mig selvstændig og modig, da jeg gik rundt helt alene med min rygsæk på skulderen og mine sko i hånden (av hvor gør fødder ondt efter 9 timer i et fly) og kiggede på alle menneskerne i Chicago.

Mit første møde med min nye familie var i Minneapolis kl. ca. 20.00 lørdag aften. Det var meget specielt, og noget vi alle griner af, hver gang det bliver nævnt. Jeg koncentrerede mig om at komme ud af flyet og hente min bagage, og derefter ville jeg forsøge at finde mom (Cindy), da det var hende der skulle hente mig. Da jeg havde stået halvt sovende og ventet på min bagage i ca. 5 minutter med min STS-rygsæk på skulderen mærker jeg pludselig noget der prikker mig på skulderen. Jeg vender mig om, og en fremmed kvinde siger "aaaaand yoooou aaaare?" imens hun kigger spørgende på mig. Efter et kort sekund går det op for mig, at det er min mom, og vi omfavner hinanden, som havde vi altid kendt hinanden. Min dad var der også, han omfavnede mig også. Det var meget specielt, og vi grinte en del alle tre, fordi ingen rigtig vidste hvordan, de skulle reagere. Vi kom ud til bilen og kørte straks til Minnesota State Fair.

Vi ankom til Minnesota State Fair ved 21-tiden, og jeg fik hurtigt skiftet tøj, hvorefter de tog mig med hen til en kæææææmpe lade. Uden at overdrive vil jeg gætte på at den var ca. ligeså stor som Brøndby Stadion. Det var enormt!!!! Inde i denne lade var der køer, køer og lidt flere køer. Det var her jeg for første gang mødte min søster, Morgan :-) Hun har to køer, som hun viser på forskellige Fairs. Det går ud på at hun har en pind, som hun kan styre sin ko med, og så går der 8 køer med ejere rundt i en manage, de bliver så bedt om at gøre forskellige ting imens de bliver bedømt, og til sidst er der en der vinder. Morgan's ene ko vandt, og den anden blev nummer 3, så det var jo rigtig flot.. I dagene på State Fair boede vi på hotel, og Morgan er ligeså ustyrlig som jeg selv - hun "kicked me out of bed" den første nat, fordi hun sover ligeså uroligt som jeg selv. Ha ha! Generelt var State Fair en kæmpe oplevelse, jeg så en masse forskellige dyr, jeg så et får føde sit lam, så de vildeste heste-shows, smagte en masse "Fair food" (meget friture mad), osv. Det sjoveste jeg prøvede var da Morgan og jeg skulle have en dessert, og hun købte "deep fried oreos" til mig. Aldrig har jeg prøvet noget så ulækkert!! Det var som at spise en chokolade kiks pakket ind i pomfritter, føj..

Mandag eftermiddag gik turen for første gang til mit "rigtige" hjem i Trimont, Minnesota. Det var en køretur på ca. 2 timer, og selvom jeg på daværende tidspunkt havde været der i 1½ døgn følte jeg stadig, at det var mærkeligt at være SÅ tæt på fremmedmennesker i så lang tid af gangen, men køreturen lettede faktisk stemningen en helt del, og den gjorde mig virkelig en del af familien. Vi fik snakket om en masse kulturelle forskelle, og de ville vide en masse om Danmark og min familie derhjemme. Da vi havde kørt ca. en time kom vi forbi et meget berømt æble-sted (nej, jeg husker ikke hvad det hedder), hvor vi stoppede i ca. ½ time for at købe forskellige æbler. Der smagte jeg min første "apple pie" og vi hyggede os rigtig meget.

Endelig hjemme!!!!! Jeg bor i en by med kun 700 mennesker, men mærker det ikke, da der ligger 4 af sådanne byer op og ned af hinanden, som deler skole, shopping muligheder, osv. :-) Der bor rigtig mange unge mennesker i både Trimont og byerne omkring.. Vi bor i byens største hus og lidt uden for byen har vi en gård, hvor alle Morgans køer bor. Huset har en stue-etage med 2 soveværelser, badeværelse, computer rum, køkken og spisestue. I kælderen har vi en dejlig dagligstue, et vaskerum, et badeværelse, et gæste rum & mit værelse. Jeg har fået Mitch's (storebror) gamle værelse efter han flyttede i sommers, så de første par dage her var det meget tomt og kedeligt. Nu har jeg fået pink dynebetræk, pink gardiner, grønne tæpper, grønne puder og billeder på væggene- her er dejligt! Til huset hører der en baghave med hot tub, skur, blomsterbed, terrasse og en masse græs. Der hører også en forhave med maaaaasser af græs, et blomsterbed og 2 terrasser. Derudover har vi en garage som er bygget på selve huset, den skal laves til pejsestue her til vinter. På den modsatte side af gaden har vi vores lade, hvor vi opbevarer græsslåmaskine, snerydder, campingvogn, osv. Derudover har vi en lille hyggelig have derovre, med blomsterbed og græs. Og endnu en have hvor Mitch har sit basketball net osv.. Vi bor stort og flot, men ikke overdrevet og luksuriøst. Det er et dejligt hjem.

Jeg startede i skole tirsdag d. 7. september, og fordi jeg ankom til byen om mandagen havde vi ikke nået at få skrevet mig op på skolen, så jeg skulle først meldes ind og have lavet skema og blabla tirsdag morgen, det var meget forvirrende! Jeg fik bare et tilfældigt skema, og næste morgen var jeg så inde og ændre nogle af timerne. Det gjorde jeg et par gange - nogle af gangene var det mig der ønskede det, og andre gange var det nødvendigt for mine eksamerne. Alt i alt var den første uge i skolen forfærdeligt rent fagligt, fordi jeg ikke kunne finde rundt, fik nyt skema hver dag, så gik forkert en del gange, var LIGE ankommet, så mit engelsk var stadig "rustent" osv.. Men heldigvis var det kun det faglige der var noget møg, for mennesker er super søde, og man danner hurtigt indtryk af de forskellige mennesker og "vælger" sine venner. Jeg er meget sammen med Madison og Mari (ven af familien og hendes udvekslingselev fra Norge) samt en masse af volleyball pigerne. Vi har det rigtig sjovt sammen, og jeg føler allerede, at jeg passer ind.. Min første fredag i USA levede jeg som en rigtig amerikaner: tog til football kamp i øsende regnvejr, drak varm kakao og heppede på drengene. Da kampen var slut tog vi alle i samlet flok til "Perkins" hvor vi bestilte store måltider kl. 22.00 om aften. Jeps, det var en ny oplevelse!!!! Selve stemningen og atmosfæren hele dagen og aften var så cool.. 

Min anden uge i skolen har været rigtig god, jeg har ikke haft nogen skemaændringer, jeg er ved at kunne få styr på mine lektier, jeg ved nøjagtigt hvor alle min lokaler ligger, og jeg er begyndt at vænne mig til det hele. Skolefrokost i al almindelighed er ret kedeligt, men der er virkelig ingen der medbringer mad selv. Hver dag er der en ny ret. Vi har indtil videre fået ting som Pizza, Kyllinge burger, Kartofler og skinke, Hot dogs, Oste/Brocolli suppe, osv. Er der en dag man ikke ønsker den frokost der er på menuen, så har de ALTID salat bar man kan vælge, og der er altid fri toast, syltetøj og peanutbutter. Så der er muligheder for alle :-)

Her går man meget op i hvilke dage, man har hvilket tøj på. F.eks. går hele skolen i "dress up mode" når pigerne har en volleyball kamp, dvs. at folk møder op i kjoler, skjorter, habbitbukser, stiletter, you name it, selvom de bare skal i skole. Man er meget "out of the group" hvis ikke man følger de forskellige dress ups. Hver onsdag er det "comfi-day" hvilket betyder at man "out of the group" hvis ikke man møder op uden make op og i ført joggingtøj- den dag kan jeg godt lide, ha ha. De andre dage bestemmer man selv, men der er alligevel en form for dresscode, da alle og enhver går i jeans og flotte bluser, og gør man ikke det, så kigger folk en ekstra gang..

I næste uge har vi Homecoming Week (det begynder imorgen), så der er forskellige "dress up days" hver eneste dag i denne uge. Mandag er twin-day, så to personer skal komme i samme tøj (jeg har Mari). Tirsdag skal alle elever komme klædt som lærere og omvendt. Onsdag skal man komme klædt som en popstjerne (jeg har Lady Gaga). Torsdag er class-color-day, så hver årgang har en klasse (Seniors/mig har pink). Fredag er black & blue day, da det er skolens farver. Så vi har været på tøse-shopping hele weekenden for at finde alt det udklædnings stuff, vi skulle bruge. Hele denne uge er alt sammen udelukkende pga. fodbold drengenes Homecomming kamp fredag aften, som vi selvfølgelig skal til! En anden meget populær ting ved Homecoming week er TP-night, som er torsdag aften. Der mødes alle seniors kl. sent om aften for at pakke hele skolen ind i toiletpapir, så den ligner møg fredag morgen..

Imorgen aften er der Cornation, hvilket er der hvor de annoncerer hvem der er nominerede for King & Queen, og også imorgen skal der stemmes om dette. Jeg er blandt de nominerede, men man kan ikke stemme på mig, da jeg er udvekslingselev. Det bliver alligevel en vild oplevelse! På fredag bliver det hele afgjort og kronerne bliver uddelt.

Jeg har det rigtig dejligt, og tiden flyver afsted. Kan slet ikke mærke, at jeg kun har været her i to uger- det føles som for evigt. Men på den rigtige måde! Det er ikke "åh tiden går langsomt, jeg vil hjem" for evigt, men derimod en følelse af at passe ind. Jeg tager mig selv i at glemme hvordan mit værelse i Danmark ser ud, glemme hvad jeg plejede at få tiden til at gå med, og finde det fjernt hvordan mine hverdage plejede at være. Det er en dejlig fornemmelse! Jeg har nu ca. 38 uger tilbage, men jeg er så glad for at være her og være en del af det hele, at jeg slet ikke vil tænke tanken..

Håber at alt derhjemme er vel!

Godnat og sov godt

Line Deichmann Egelund

PS. Jeg er blevet informeret af både familie, lærere, veninder og ja folk i al almindelighed, at vi har mellem 5 og 6 måneder med frostgrader og snevejr, så jeg kan godt forberede mig på en vild vinter! Det bliver underligt. Men tilgengæld plejer der at ligge sne i haven helt op til navlen ca. hver eneste jul, så det kunne være lækkert!

PPS. Min værtsmor har spurgt ind til om min familie rejser, og jeg nævnte at mor, far og Bisse tager til Miami og Orlando til jul. Dertil foreslog hun, at jeg fløj hen og besøgte dem i Miami. Det er ikke noget jeg har besluttet eller tænkt videre over.. Men hey, et par dage i varmen for at få et afbræk fra ½ års vinter..... Tjoooo hvorfor ikke ;-) Derudover skal Morgan og jeg til South Carolina til foråret for at besøge noget familie.